Bilbranchen (bil.di.dk)
RPA-Video marts 2022
35 visninger
View transcript
Danske bilforhandlere bliver ofte mindet om vigtigheden af, at de hele tiden effektiviserer deres forretningsgang. Vigtigheden af, at de hele tiden spørger sig selv: "Driver vi vores forretning på den mest effektive måde?" og ikke mindst: "Bruger vi de digitale muligheder, der findes på markedet, på den rigtige måde?" Her kommer brugen af administrative robotter, også kaldet "RPA" ind i billedet. Administrative robotter er i virkeligheden computerprogrammer, som er i stand til at løse simple, gentagende opgaver, i stedet for at bruge medarbejdere til opgaverne. For halvandet år siden kørte vi et pilotprojekt i Bilbranchen for at finde ud af, hvad potentialet var for danske bilforhandlere. Og konklusionen var, at der er et stort potentiale for at forbedre den typiske danske bilforhandlers effektivitet ved at bruge administrative robotter. Derfor ruller vi nu et stort program ud her i foråret 2022. Hvor vi ønsker at tilbyde vores medlemmer muligheden for at arbejde professionelt med området. Vi vil både komme med tilbud til de medlemmer, som er i fuld gang og ved alt om, hvad det drejer sig om, men med ønsket om løfte dem, og gøre dem endnu bedre. Men vi vil også have services og produkter på hylderne til de medlemmer, som knap nok ved, hvad emnet kan, og om det kan være relevant for dem. Vi starter den 22. februar med et webinar, der er gratis for medlemmer, hvor alle kan blive klogere på, hvad potentialet er ved at bruge de administrative robotter og få indblik i de muligheder, der er for at tilvælge forskellige kurser og services i løbet af foråret og sommeren. I tilmelder jer her på siden. Vi håber at se så mange af jer, som overhovedet muligt.